Sådan gør du haverenovering mere bæredygtig

Annonce – sponsoreret indhold.

Bæredygtig haverenovering handler om at planlægge, så du bruger færre nye materialer, holder på regnvandet og ender med en have, der kræver mindre vand og pleje. Det kræver ikke, at du dropper terrassen eller drømmen om en flot have. I praksis gør du det ved at genbruge det, der allerede er der, vælge belægninger, hvor regnvand kan sive ned, plante arter, der passer til din jord, og bruge fagfolk, hvor fejl bliver dyre. Denne guide tager dig gennem rækkefølgen, så du træffer de rigtige valg, før spaden kommer i jorden.

Bæredygtig haverenovering starter med en plan, ikke med indkøb

De fleste miljøbelastninger i et havearbejde opstår, når man handler først og tænker bagefter: fliser bestilles i for stor mængde, planter går ud i det forkerte hjørne, og noget, der var helt fint, bliver revet op og kørt på genbrugspladsen. En gennemtænkt haverenovering kan derfor reducere både vandforbrug og affald, fordi planen afgør, hvor meget materiale der skal bruges, hvor vandet løber hen, og hvor meget pleje haven kræver bagefter.

Gå din have igennem med en blok og sorter i tre bunker:

• Bevar: store træer, modne hække, buske med god form og sten eller fliser i god stand. Modne planter har allerede brugt år på at vokse til, og de klarer tørke bedre end nyplantede.
• Genbrug: gamle fliser, kantsten, mursten og brosten kan ofte lægges om til stier, kanter eller bedindfatninger. Flyt stauder og buske til nye placeringer, i stedet for at kassere dem.
• Fjern: kun det, der er sygt, invasivt eller direkte i vejen for planen.

Næste skridt er at forstå din have. Hvor står vandet efter regn? Hvor er der sol det meste af dagen, og hvor er der skygge? Er jorden tung og leret, eller er den sandet og hurtigt tørrende? Jordtypen varierer på Fyn fra grund til grund, og den afgør både, hvor godt regnvand siver væk, og hvilke planter der trives. Det er netop den slags forhold, en professionel gennemgang af jord, beplantning og layout skal afdække, før designet tegnes. Tegn gerne selv en skitse i målestok, og skriv op, hvad haven skal bruges til: spisning, leg, køkkenhave, vildt hjørne eller ro.

Materialer: genbrug, natursten og belægninger med lavere aftryk

Belægning er ofte den største enkeltpost i en haverenovering, og her er der mest at hente, hvis du vil mindske klimaaftrykket. Princippet er enkelt: det mest bæredygtige materiale er det, der allerede ligger i din have eller i nærområdet.

Genbrugssten og brugte materialer

Brugte chaussésten, brosten, klinker og tegl har en patina, som nye fliser først får efter mange år. Du sparer produktion af nye materialer og transport. Spørg dit anlægsfirma, om de har adgang til brugte sten, og kig efter nedtagninger i lokalområdet, hvor materialer ellers ender som affald. Tjek altid, at stenene er ensartede i tykkelse, ellers bliver lægningen langsommere og dyrere. Brugte sten kan også have mørtelrester, som skal renses af.

Naturlige flisetyper

Natursten som sandsten og granit holder meget længe og kan tages op og lægges om, hvis haven ændres. Lang holdbarhed er et vigtigt bæredygtighedsargument, for den bedste belægning er den, du ikke skal skifte om ti år. Natursten kan dog være transporteret langvejs fra, så spørg altid, hvor stenen kommer fra, og hvordan den er udvundet. Betonfliser er ofte billigere og kan være et fornuftigt valg, men cement har et betydeligt CO₂-aftryk. Vælg dem, hvis de skal holde længe, og undgå at købe mere, end du skal bruge.

Mindre belægning og mere liv

Det mest klimavenlige kvadratmeter belægning er det, du ikke lægger. Tænk over, om terrassen skal være større end det, I realistisk bruger, og om indkørslen kunne have græsarmering eller grus i stedet for tætte fliser. En smal sti af trædesten gennem en bede- eller engplanteflade kræver langt færre materialer end en bred flisesti.

• Spørg om oprindelsen af sten og fliser.
• Bed om et mængdeoverslag med en realistisk margen, så der ikke bestilles for meget.
• Aftal, hvad der sker med overskud og restmaterialer. Kan de bruges til kanter eller stier?
• Vælg fugesand eller åben fuge frem for tætte, støbte fuger, hvor det er muligt.

Regnvandshåndtering: lad vandet blive i haven

Kraftige regnskyl presser mange steder kloaksystemet, og tætte belægninger gør problemet større. Samtidig kan du bruge regnvandet som en ressource. Målet er, at vandet får lov til at sive ned på din egen grund, i stedet for at løbe væk fra den.

Permeable belægninger

Permeable belægninger lader regnvand trænge igennem til undergrunden. Det kan være belægningssten med åbne fuger, græsarmeringsplader, grus eller trædesten i græs. Det afgørende er ikke kun toplaget, men hele opbygningen nedenunder: et bærelag, der kan lede vand væk, og en jord, der kan tage imod. På tung lerjord siver vandet langsomt, og her kan en uerfaren udførelse give stående vand og sætninger. Det er et godt eksempel på, hvorfor planlægningen skal passe til jordforholdene.

Fald, render og forsinkelse

Terrasser og stier skal have et svagt fald væk fra huset, så vand ikke samler sig ved soklen. Led tagvand ud i bede, i en nedsivningsplads eller i en regnvandstønde i stedet for direkte i kloakken. Er der plads, kan en lavning med vandtålende planter, ofte kaldet et regnbed, tage imod store mængder vand ved skybrud og tørre ud igen bagefter.

Opsaml regnvand til vanding

En tønde eller tank under nedløbsrøret giver gratis vand til bede og krukker. Regnvand er især godt til planter, og det sparer drikkevand i tørre perioder. Sørg for låg eller net, så der ikke opstår myggeyngel, og for et overløb, der leder væk fra huset.

Husk reglerne: Hvor meget vand du må lede til nedsivning, og om du må ændre afledningen fra tag og belægning, afhænger af din kommune, din lokalplan og kloakforsyningen. Kontakt kommunen eller forsyningen, før du ændrer ved afvandingen. Husk også at undersøge, om der ligger ledninger i jorden, før du graver. Det kan du gøre via Ledningsejerregistret (LER).

Planter, der kræver mindre vedligehold og vanding

En have, der skal vandes hver dag og plejes hver weekend, er hverken bæredygtig eller særlig behagelig at have. Den vigtigste regel er rigtig plante på rigtig plads. Når planten trives i din jord og dit lys, har den brug for langt mindre hjælp.

Tænk i jord og sol

• Tør, solrig plads: lavendel, stenurt (sedum), timian, prydløg og mange prydgræsser klarer tørke, når de er etableret.
• Skygge: bregner, funkia og skovstauder passer til jord med mere fugt og humus.
• Fugtig lavning: her kan du bruge planter, der kan tåle våde fødder, og dermed gøre et problemområde til en kvalitet.

Hjemmehørende arter og insekter

Hjemmehørende buske og træer som hassel, hvidtjørn og kvalkved giver føde og skjul til insekter og fugle og er tilpasset vores klima. Bland dem gerne med stauder, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så der er nektar fra tidligt forår til sent efterår. Haver, der er “vilde med vilje”, kan se bevidst anlagte ud med slåede stier, klare kanter og få, tydelige elementer.

Mindre plæne, mere jorddække

En stor, klippet plæne kræver både tid, energi og ofte vand. Overvej at lade en del af plænen gå over til blomstereng, som kun slås en eller få gange om året. Dæk bar jord med barkflis, kompost eller bunddækkende planter. Det holder på fugten og dæmper ukrudt. Vælg tørvfri jord og kompost, fordi tørvudvinding belaster klimaet og naturen.

Når haven er plantet, skal du heller ikke gribe til kemien ved første ukrudtsplante. Du kan læse mere om skånsom pleje i guiden Blomstrende have uden gift og kemikalier – vejledning hele året.

Planter vandes mest det første år

Nyplantede planter har brug for grundig vanding, til rødderne har fundet fodfæste. Vand hellere sjældent og rigeligt end lidt hver dag, og gør det tidligt på morgenen, så mindre fordamper. Derefter bør de fleste valgte arter klare sig med langt mindre.

Selv eller fagfolk: hvornår giver professionel hjælp mening?

Mange haveopgaver kan du sagtens klare selv, og det kan være en del af glæden. Men nogle opgaver afgør, om resultatet holder i mange år eller skal laves om, og en omlægning er både dyr og spild af materialer.

Det kan du ofte gøre selv

• Plante stauder, buske og løg og lægge barkflis.
• Etablere små højbede, opsætte regnvandstønde og lave kompostplads.
• Lægge en mindre sti af trædesten eller grus.
• Omlægge dele af plænen til blomstereng.

Det er ofte en god idé at overlade til fagfolk

• Terrasser og større belægninger: Et korrekt afrettet og komprimeret bærelag er afgørende for, at fliserne ikke sætter sig eller får vandfyldte lommer.
• Afvanding og nedsivning: Fald, dræn og placering af nedsivning kræver forståelse for jordtype og grundvand.
• Jordarbejde og terrænregulering: Store mængder jord skal håndteres rigtigt. Overskudsjord må ikke bare flyttes, hvorhen man vil, og reglerne for jordflytning kan afhænge af kommunen.
• Træfældning, støttemure, hegn og vandfunktioner: Her er både sikkerhed og holdbarhed i spil.
• Helhedsdesign: Hvis haven skal ændres markant, sparer en samlet plan dig ofte for dyre fejltagelser.

Et anlægsgartnerfirma kan også hjælpe med at kombinere håndværk og beplantning, så belægningen, jordforbedringen og plantevalget passer sammen, og med en plejeplan efter anlægget, hvis du ikke selv har tid.

Spørgsmål, du kan stille, før du vælger firma

1. Hvordan vil I tage højde for min jordtype og håndtering af regnvand?
2. Kan eksisterende sten, fliser og planter genbruges i projektet?
3. Hvor kommer materialerne fra, og findes der brugte alternativer?
4. Hvad sker der med overskudsjord, affald og restmaterialer?
5. Hvilken pleje kræver haven bagefter, og kan I lave en plejeplan?
6. Hvilke metoder bruger I til ukrudt: mekaniske, økologiske eller kemiske?

Et seriøst firma svarer konkret og kan forklare sine valg. Få gerne tilbud fra flere og sammenlign både det, de leverer, og det, de foreslår at undgå.

Sådan rækker du opgaverne i rækkefølge

Skal du have overblik, kan du følge denne rækkefølge:

1. Kortlæg haven: sol, skygge, jord, vandforhold og det, der skal bevares.
2. Sæt ønsker og prioriteter: hvad skal haven bruges til, og hvad må vente?
3. Afklar regler: kommune, lokalplan, ledninger og afvanding.
4. Planlæg vand og belægning: mindst mulig tæt belægning, og vand ført til nedsivning eller opsamling.
5. Vælg materialer: genbrug først, derefter holdbare materialer med kendt oprindelse.
6. Anlæg og plant: først jord og belægning, derefter beplantning, helst i efterår eller forår, hvor planter etablerer sig lettere.
7. Pleje: mulch, rigtig vanding og tålmodighed i det første år.

Du behøver ikke gøre alt på én gang. En have kan renoveres i etaper, og det er ofte en fordel, fordi du kan følge, hvordan lys, vand og planter opfører sig, inden næste skridt tages.

Ofte stillede spørgsmål

Er bæredygtig haverenovering dyrere end almindelig renovering?

Ikke nødvendigvis. Genbrug af eksisterende sten og planter, mindre belægning og planter tilpasset jorden kan spare penge. Nogle valg, som natursten af høj kvalitet, kan koste mere i starten, men holder til gengæld længere. Få altid tilbud, der specificerer materialer og arbejde.

Hvilken belægning er mest bæredygtig?

Der findes ikke ét svar, men genbrugte sten og holdbare naturmaterialer med kendt oprindelse er ofte gode valg. Det afgørende er også, at belægningen lægges korrekt og lader regnvand sive ned, hvor det er muligt, og at du ikke dækker mere areal end nødvendigt.

Må jeg selv lede regnvand til nedsivning på min grund?

Det afhænger af kommunens regler, din lokalplan, jordforholdene og forsyningens vilkår. Kontakt kommunen eller din kloakforsyning, før du ændrer afledningen af tagvand eller belægninger, og få råd fra en fagperson om nedsivning på din jordtype.

Kan jeg få en smuk have uden megen pleje?

Ja, hvis du vælger planter efter jord og lys, dækker jorden med mulch eller bunddække og begrænser plænen. En helt vedligeholdelsesfri have findes ikke, men en gennemtænkt have kræver langt mindre vanding, klipning og udskiftning.