Annonce – sponsoreret indhold.
Tilbagebetalingstiden på jordvarme findes ved at dele din nettoinvestering (anlægspris minus tilskud) med den årlige besparelse på varmeregningen. Det giver antallet af år, før anlægget har tjent sig selv ind. Regnestykket er enkelt, men resultatet afhænger af de tal, du sætter ind. Derfor er det vigtigt at kende hver enkelt post og vide, hvor den kan flytte sig. Her gennemgår vi udregningen trin for trin og afslutter med et eksempel med både høj og lav energipris, så du kan regne på dit eget hus.
- Tilbagebetalingstid = (anlægspris − tilskud) ÷ årlig besparelse. Besparelsen er forskellen mellem din nuværende varmeudgift og jordvarmens driftsudgift.
- Kundens landingsside opererer med en anlægspris på 130.000–220.000 kr., et tilskud på 27.000 kr. og en tilbagebetalingstid på typisk 8–12 år. Dit eget tal afhænger af hus, jordforhold og energipriser.
- Elprisen og prisen på dit nuværende brændsel er de to tal, der flytter resultatet mest. Regn derfor altid både et optimistisk og et forsigtigt scenarie.
- Tilbagebetalingstid er et grovt mål. Det tager ikke højde for finansiering, vedligehold eller anlæggets levetid.
Hvorfor tilbagebetalingstid på jordvarme er et nyttigt tal, og hvad det udelader
Et jordvarmeanlæg er en af de dyreste enkeltinvesteringer i et parcelhus uden for et nyt køkken eller en ny tagflade. Det er svært at vurdere en så stor udgift alene ud fra en pris på et tilbud. Tilbagebetalingstiden omsætter den til et spørgsmål, du kan forholde dig til: hvor mange år går der, før jeg har sparet beløbet ind?
Målet er nyttigt, fordi det er let at sammenligne. Du kan holde jordvarme op mod luft-til-vand-varmepumpe, fjernvarme eller bare et nyt gasfyr eller oliefyr, hvis det stadig er muligt i dit område. Det tvinger dig også til at skrive tallene ned i stedet for at gå på mavefornemmelse eller en sælgers løfte om “lavere varmeregning”.
Men tilbagebetalingstiden er kun et enkelt tal, og der er nogle ting, den ikke fortæller dig:
- Hvad der sker bagefter. Efter tilbagebetalingen har du stadig et anlæg, der kører. Hvor længe og med hvilke driftsomkostninger afhænger af anlæggets kvalitet og vedligehold.
- Hvad pengene ellers kunne have gjort. Bruger du opsparing eller et lån, har du enten mistet en rente eller betalt en. Den enkle udregning ignorerer det.
- Komfort og bæredygtighed. Et stille anlæg uden brændselslager, der ikke udleder lokalt, har en værdi, som ikke kan aflæses i kroner. Hvor grøn varmen reelt er, afhænger af, hvordan elnettets strøm produceres.
- Fremtidige energipriser. Du regner med dagens priser, men anlægget kører i mange år.
Se derfor tilbagebetalingstiden som et kompas og ikke som en garanti. Den fortæller dig, om du bevæger dig i en fornuftig retning, men den afgør ikke alene, om du skal gøre det.
Sådan fordeler prisen sig på nedgravning, varmepumpe og installation
Før du kan regne, skal du vide, hvad du betaler for. Når man ser på, hvad en jordvarme pris består af, er der fire poster. Tallene herunder er vejledende og stammer fra kundens landingsside. Tilsammen giver de et samlet spænd på cirka 130.000–220.000 kr. for et anlæg inklusive nedgravning og montering:
- Selve jordvarmepumpen: 65.000–95.000 kr. Prisen afhænger mere af pumpens størrelse i kW end af mærket.
- Jordslange og nedgravning: 45.000–75.000 kr. Vælger du i stedet en vertikal boring, ligger posten typisk på 80.000–120.000 kr.
- VVS, el-tilslutning og bortskaffelse af gammelt fyr: 25.000–40.000 kr.
- Kommunal tilladelse, trykprøvning og opstart: 3.000–6.000 kr.
Nedgravningen er altså ikke en bagatel, og den er også den post, der varierer mest fra hus til hus. Tommelfingerreglen er 1,5–2 løbende meter jordslange pr. m² opvarmet bolig og et graveareal på 2–3 gange boligens areal. Et hus på 150 m² har derfor brug for cirka 300 meter slange og 350–450 m² have. Har du ikke pladsen, må du over i vertikal boring, der koster 350–500 kr. pr. borede meter og kræver 80–160 meters boredybde. Det trækker prisen op med 30.000–60.000 kr. i forhold til en vandret slange.
Som grov pejling opererer landingssiden med 120.000–150.000 kr. for boliger under 130 m², 145.000–185.000 kr. for et standardparcelhus på 130–180 m² og 180.000–220.000 kr. for boliger over 180 m². Det er rammer, ikke et tilbud. Din egen pris får du først, når en installatør har set grunden.

Trin 1: Find den samlede anlægspris
Start med et reelt tilbud, ikke et gennemsnit. Gennemsnitstal er gode til at orientere sig, men tilbagebetalingstiden bliver kun brugbar, hvis nævneren i regnestykket er din faktiske pris. Det er en god idé at indhente flere tilbud, så du kan sammenligne både pris og indhold.
Tjek at tilbuddet er komplet. Fejlen, mange begår, er at sammenligne to tilbud, hvor det ene indeholder noget, det andet ikke gør. Spørg konkret til:
- Er nedgravning eller boring inkluderet, og er der taget stilling til jordforholdene?
- Er bortskaffelse af det gamle oliefyr, gasfyr eller tank med?
- Er el-tilslutning, rør, varmtvandsbeholder og eventuelle nye radiatorer eller ventiler med?
- Hvem sørger for kommunal tilladelse, trykprøvning og opstart?
- Hvem retter haven op efter gravearbejdet, og hvor grundigt?
Skriv det samlede beløb inklusive moms ned. Det er dit brutto-investeringsbeløb.
Trin 2 og 3: Træk tilskud fra og find din nuværende varmeudgift
Næste skridt er at trække tilskuddet fra. Kundens landingsside nævner et tilskud fra Varmepumpepuljen på 27.000 kr., hvis betingelserne er opfyldt. Betingelser og beløb kan ændre sig, så tjek reglerne hos Energistyrelsen, inden du regner tilskuddet som sikkert. Spørg også installatøren, om tilskuddet er indregnet i tilbuddet, og hvem der søger det. Regnestykket bliver:
Nettoinvestering = samlet anlægspris − tilskud
Med landingssidens tal svarer det til en nettopris på cirka 103.000–193.000 kr. for et anlæg på 130.000–220.000 kr.
Find din nuværende varmeudgift
Her skal du bruge den faktiske udgift, ikke et skøn. Find de seneste års regninger eller årsopgørelser og tag helst gennemsnittet af to eller tre år, så en usædvanlig kold eller mild vinter ikke snyder dig.
- Oliefyr: Læg årets olieregninger sammen. En liter fyringsolie rummer cirka 10 kWh energi, men dit fyr udnytter ikke det hele. Brug derfor regningen frem for en teoretisk omregning.
- Gasfyr: Brug årsopgørelsen fra gasselskabet, inklusive faste afgifter, som falder væk, hvis du lukker for gassen.
- Elvarme: Træk husholdningens øvrige elforbrug fra, så du kun regner med varmedelen. Her kan du læse på delmåler, hvis du har en.
- Fjernvarme eller biobrændsel: Sammenlign omhyggeligt. Hvis du har adgang til fjernvarme, er den ofte et alternativ, og det kan gå hen og blive afgørende for, om jordvarme overhovedet giver mening.
Husk at inkludere de udgifter, der forsvinder med det gamle anlæg: årligt serviceeftersyn, skorstensfejning og eventuelle abonnementer. De hører til i den gamle varmeudgift.

Trin 4: Beregn den forventede årlige besparelse
Besparelsen er forskellen mellem det, du betaler nu, og det, jordvarmeanlægget koster at drive. Den nye driftsudgift findes ved at oversætte dit varmebehov til et elforbrug.
- Find dit varmebehov i kWh. Det er den mængde varme, huset bruger på et år. Din nuværende energiregning eller dit energimærke kan hjælpe, og installatøren kan lave en beregning på baggrund af dit hus.
- Divider med anlæggets effektivitet. Effektiviteten angives som SCOP, altså hvor mange kWh varme pumpen leverer pr. forbrugt kWh el. Producenternes oplyste værdier for flere populære modeller ligger omkring 5 ved 35 °C fremløbstemperatur og omkring 4 ved 55 °C.
- Gang med din elpris pr. kWh. Så har du den årlige elregning til varme.
- Læg service og vedligehold til. Spørg installatøren, hvad et serviceeftersyn koster, og hvor ofte det anbefales.
Forskellen mellem 35 °C og 55 °C er mere end en detalje. Gulvvarme eller store, nyere radiatorer kan klare sig med lav fremløbstemperatur og giver derfor en højere effektivitet. Et hus med ældre, små radiatorer kræver varmere vand, og så falder SCOP, mens elforbruget stiger. Spørg derfor installatøren, hvilken fremløbstemperatur han har regnet med, og om nogle radiatorer skal udskiftes. Det koster penge, som skal med i nettoinvesteringen.
Landingssiden anslår en årlig besparelse på 15.000–25.000 kr. Det er et rimeligt udgangspunkt at sammenligne med, men husk at et hus med lavt varmebehov eller en billig nuværende varmekilde vil ligge lavere, og at et stort, dårligt isoleret hus med dyr olie kan ligge højere.
Trin 5: Den endelige udregning
Når du har de to tal, er resten simpel division:
Tilbagebetalingstid (år) = nettoinvestering ÷ årlig besparelse
Hvis tilbuddet lyder på 160.000 kr., tilskuddet er 27.000 kr., og du forventer at spare 16.000 kr. om året, er nettoinvesteringen 133.000 kr., og tilbagebetalingstiden er cirka 8,3 år. Det er et rent regneeksempel for at vise fremgangsmåden.
Gør derefter to ting, som gør tallet mere ærligt:
- Regn både en optimistisk og en forsigtig version. Brug en høj og en lav energipris, så du får et spænd frem for ét punkt.
- Træk en forsigtig margin fra besparelsen. Antag at vedligehold, service og et lidt højere elforbrug end forventet æder noget af gevinsten.
Regneeksempel: høj og lav energipris
Herunder vises et opdigtet eksempel, som kun skal illustrere metoden. Alle tal er antagelser og ikke facit. Dine egne energipriser, dit varmebehov og dit tilbud vil afvige.
Forudsætninger i eksemplet
- Parcelhus med et anlæg til 170.000 kr. inklusive nedgravning og montering (inden for landingssidens spænd for et standardparcelhus).
- Tilskud: 27.000 kr. Nettoinvestering: 143.000 kr.
- Varmebehov: 20.000 kWh om året (antaget).
- SCOP: 4, så elforbruget er 20.000 ÷ 4 = 5.000 kWh om året.
- Service og vedligehold af jordvarmeanlægget: 1.500 kr. om året (antaget).
Scenarie A: lave energipriser
- Nuværende varme koster 1,10 kr. pr. kWh varme: 20.000 × 1,10 = 22.000 kr.
- El koster 2,00 kr. pr. kWh: 5.000 × 2,00 = 10.000 kr. + 1.500 kr. service = 11.500 kr.
- Årlig besparelse: 22.000 − 11.500 = 10.500 kr.
- Tilbagebetalingstid: 143.000 ÷ 10.500 ≈ 13,6 år
Scenarie B: høje energipriser
- Nuværende varme koster 1,60 kr. pr. kWh varme: 20.000 × 1,60 = 32.000 kr.
- El koster 2,50 kr. pr. kWh: 5.000 × 2,50 = 12.500 kr. + 1.500 kr. service = 14.000 kr.
- Årlig besparelse: 32.000 − 14.000 = 18.000 kr.
- Tilbagebetalingstid: 143.000 ÷ 18.000 ≈ 7,9 år
Eksemplet viser noget vigtigt: samme anlæg, samme hus og samme pris kan give en tilbagebetalingstid, der ligger næsten seks år fra hinanden, alene fordi energipriserne ændrer sig. Det er netop derfor, du bør regne begge veje. Hvis du kun kan stå inde for investeringen i det optimistiske scenarie, er den ikke robust.
Bemærk også, at det er forholdet mellem prisen på dit nuværende brændsel og elprisen, der betyder mest. Stiger elprisen mere end prisen på olie eller gas, skrumper besparelsen. Falder elprisen, vokser den. Selve SCOP-værdien er den multiplikator, der afgør, hvor meget el du skal bruge for at få samme varme.
Huskeliste: forbehold, der kan flytte resultatet
Inden du lægger dit tal i skuffen, så gå listen igennem. Hver enkelt kan gøre tilbagebetalingstiden længere eller kortere.
- Elpris: Den er den vigtigste variabel. Regn med både en høj og en lav pris, og undersøg, om du har mulighed for en timebaseret elaftale, hvor du kan lægge forbruget i billige timer.
- Husets varmeforbrug: Dårlig isolering og utætte vinduer øger varmebehovet. Lav eventuelt energirenovering først, så du ikke bestiller et større anlæg, end huset behøver. Et mindre varmebehov kan give et billigere anlæg.
- Varmefordeling: Gulvvarme og store radiatorer giver lavere fremløbstemperatur og dermed bedre effektivitet. Små, gamle radiatorer kan betyde ekstra udgifter.
- Vedligehold og service: Spørg til serviceaftaler, garantiperiode og forventet levetid på kompressor og varmepumpe. Det er netop de poster, som falder uden for den simple tilbagebetalingsregning.
- Finansiering: Låner du pengene, skal renter og gebyrer lægges oven i. Tal med din bank eller dit realkreditinstitut, og lad Forbrugerrådet Tænk eller en uvildig rådgiver hjælpe, hvis du er i tvivl om lånevilkårene.
- Jordforhold og have: Sten, høj grundvandsstand eller træer kan fordyre arbejdet eller kræve boring. Når slangerne er gravet ned, skal haven bygges op igen. Overvej, hvordan du retablerer området, og se gerne Sådan gør du haverenovering mere bæredygtig, hvis du alligevel gentænker haven.
- Tilskud og regler: Tjek betingelserne hos Energistyrelsen og hos din kommune, inden du underskriver. Tilskud kan ændre sig, og tilladelser skal være på plads.
- Salgsværdi og energimærke: Spørg en ejendomsmægler eller energikonsulent, hvordan en varmepumpe påvirker boligens energimærke og salgbarhed lokalt. Undlad at regne det med som sikker gevinst.
Når regnestykket er klar: sådan bruger du det
Har du fået to tal for dit hus, et optimistisk og et forsigtigt, kan du bruge dem på tre måder. For det første kan du sammenligne med alternativerne: en luft-til-vand-varmepumpe er typisk billigere at installere, men kan have en anden effektivitet. For det andet kan du holde tilbagebetalingstiden op mod, hvor længe du regner med at bo i huset. For det tredje kan du bruge den som forhandlingsværktøj: bed installatøren om at gennemgå hans egne antagelser om varmebehov, SCOP og elpris, og se, om de passer til dit regnestykke.
Er tilbagebetalingstiden under ti år i begge scenarier, er det et stærkt tegn. Ligger den langt over i det forsigtige scenarie, kan jordvarme stadig være det rigtige valg, men så er det komfort, klima og uafhængighed af brændsel, der bærer beslutningen. Det er helt legitimt, så længe du ved det, og så længe det ikke er en overraskelse efter installationen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en normal tilbagebetalingstid på jordvarme?
Kundens landingsside angiver typisk 8–12 år ved en årlig besparelse på 15.000–25.000 kr. og en nettopris efter tilskud på cirka 103.000–193.000 kr. Det er dog et spænd, ikke et løfte. Din egen tilbagebetalingstid afhænger af hus, jordforhold, anlægspris og energipriser, og den kan ligge både over og under.
Skal tilskuddet trækkes fra, inden jeg regner tilbagebetalingstiden?
Ja, hvis du er sikker på at opfylde betingelserne. Tilskuddet på 27.000 kr. fra Varmepumpepuljen sænker nettoinvesteringen og dermed tilbagebetalingstiden. Tjek betingelserne hos Energistyrelsen, og regn eventuelt både med og uden, hvis du er i tvivl.
Hvordan finder jeg mit årlige varmeforbrug i kWh?
Brug årsopgørelser fra dit forsyningsselskab, regninger fra olieleverandøren eller dit energimærke som udgangspunkt. En installatør kan også beregne varmebehovet ud fra husets størrelse, alder og isolering. Tag gerne et gennemsnit over flere år, så en enkelt kold eller mild vinter ikke forvrider tallet.
Tager tilbagebetalingstiden højde for vedligehold og renter?
Ikke af sig selv. Den simple formel dividerer investering med besparelse. Vil du have et mere realistisk billede, skal du trække servicen fra besparelsen og tilføje renteudgifter, hvis du finansierer anlægget med et lån. Spørg installatøren om serviceaftaler og garanti.
Hvad hvis elprisen stiger efter installationen?
Så falder din besparelse, og tilbagebetalingstiden bliver længere. Det er derfor, du bør regne med et forsigtigt scenarie med en højere elpris. Stiger prisen på dit gamle brændsel samtidig, kan effekten delvist opvejes. Det er forholdet mellem priserne, der afgør resultatet.



